Planter til dit drivhus

Vi skal endnu engang understrege, at vi ved rigtigt meget om vores produkter – drivhuse i forskellige størrelser og materialer, men vi er IKKE eksperter, når det kommer til alle de forskellige planter, som du kan dyrke inde i et drivhus. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan dyrke i et drivhus.

Da antallet af forskellige planter i verden overstiger 400.000 arter, så skal vi ikke begynde at fortælle dig, hvad du skal vælge at dyrke, når du bestiller et drivhus fra os. Det afhænger af utroligt mange ting – hvad kan du lide, vil du helst dyrke noget spiseligt, smukke blomster, er du ved at starte en virksomhed op, hvor du vil producere frø, der skal sælges fra næste sæson osv. Vi kan kun anbefale dig at begynde med at læse nogle havebøger, gå på nettet, tale med andre, der allerede har haft fornøjelsen af et drivhus i nogle år samt at tage en snak med personalet på din lokale planteskole eller havecenter. Og husk at der skal være plads til at eksperimentere og prøve sig frem – vælg nogle planter og se, hvordan det går. En af glæderne ved at have et drivhus er, at man bliver lidt klogere sæson efter sæson, fordi du opdager og lærer noget nyt hele tiden. Vejret spiller naturligvis også en rolle, så kast dig ud i det – det skal nok blive godt!

Når du skal vælge planter til dit drivhus, så skal du også overveje, hvor du vil placere planterne – direkte i jorden inde i drivhuset, i højbede eller måske i plantekasser med selv-vandende kapillærkasser indeni. Du kan vælge hårdføre planter, der næsten kan vokse alle steder eller lidt sartere planter, der har brug for et mere beskyttet voksested. Uanset, hvilken slags planter du vælger, så tilbyder vi en masse drivhustilbehør, som kan hjælpe dig med at passe dine planter, så du opnår de bedste resultater.

Et par gode ideer, før du går i gang

Urter

Nogle urter kan måske være for sarte til at klare sig godt udenfor i haven – men det er skønt altid at have nogle spiselige urter lige ved hånden. Basilikum, koriander, oregano, persille, timian og mynte. Dyrk dem i mindre potter, så er de nemme at håndtere.

Grøntsager

Grøntsager er ofte nogle af de planter, som de fleste drivhusejere kaster sig over, fordi de er relativt nemme at dyrke og giver et flot afkast under de rette omstændigheder. Vi vil gerne foreslå tomater, salat, grøn eller rød peber, broccoli, gulerødder, agurker, kål, ærter, chili og meget andet. Nogle af disse kan med fordel forspires inde i drivhuset og derefter sættes ud i haven. Du kan få et hav af forskellige slags grøntsager – alene tomater fås i så mange varianter, at det er svært at kende dem alle – store og små, runde og aflange, røde, gule, grønne osv. Det er en fantastisk følelse at servere en frisk og indbydende salat m.m. med grøntsager og andet, som man lige har høstet i sit drivhus.

Frugt

En stor del af de frugter, som vi måske dyrker i vores drivhuse, er som regel frugter, der vokser i det fri i Sydeuropa og andre steder med et varmt klima. Du kan få citroner, grapefrugter, appelsiner, pærer, figner og forskellige slags bær. Spis bærrene friske eller brug dem til syltetøj og marmelade. En del kan også fryses ned og syltes, så du kan få glæde af dine afgrøder hele året.

Blomster

Hvis du er haveejer, så ved du nok allerede, at man kan få forskellige slags blomster – nogle der kun holder en enkelt sommer og andre, der kan holde meget længere – de etårige, toårige og stauderne. Nogle skal spires i drivhuse fra tidligt forår og flytte ud i haven senere, mens andre kun vil trives inde i drivhuset. Her kan du se de tre typer og fordele og ulemper ved de forskellige slags blomster:

Etårige blomster
Nogle planter vokser, blomstrer og visner indenfor et enkelt år – det er blomster som gerbera, morgenfruer og flittiglise blandt mange andre. Det betyder helt generelt, at du skal erstatte planterne med nogle nye næste år. Disse planter er nemme og kræver ikke ret meget. En stor fordel ved disse etårige sommerblomster er, at de blomstrer det meste af sommeren – altså meget længere end f.eks. toårige og stauder. Nogle etårige planter er selvsående, og det betyder, at de kan smide frø om efteråret, som begynder at vokse næste forår – nogle gange af sig selv, nogle gange skal du sørge for at indsamle frøene og forspire og plante dem ud næste år.

Stauder
Stauder som inkalilje og pæoner holder generelt tre sæsoner eller mere, og det gør dem til et noget længere bekendtskab end de fleste andre blomster. Stauder er en oplagt løsning, hvis du gerne vil skabe en smuk have, hvor du ikke skal begynde forfra hver eneste sæson. Omvendt har stauder ofte en noget kortere blomstringsperiode end etårige. Dine planters mere præcise blomstringsperiode afhænger dog lidt af den specifikke plante, hvor godt du passer dine planter og vejret helt overordnet. Normalt planter man stauder i sensommeren eller tidligt efterår, hvor man lægger blomsterløg i jorden eller i potter og krukker. Hvis du skal arbejde med unge planter, så er det bedst at gå i gang om foråret.  

Toårige blomster
To velkendte og almindelige toårige blomster er valmuer og fingerbøl eller digitalis. Disse planter vil typisk holde i to år, før de forsvinder igen, og som regel er der flest blomster det andet år. Som de selvsående etårige, så er de toårige også kendt for at smide deres frø, som så dukker op igen et par år senere. Så hvis du gerne vil have dine toårige planter til at blomstre hvert eneste år, så skal du plante dem i to år i træk – på den måde kan du nyde blomsterne hvert eneste år. Her er nogle af de mest populære og mest almindelige toårige planter - petunia, geranium/storkenæb, flittiglise (med over 500 arter er der både et- og toårige), salvie, stokroser og violer.

Eksotiske planter

Som nævnt tidligere, så findes der over 400.000 forskellige planter, så det burde være nemt at finde en eller to, som ikke er så almindelige – enten på din lokale planteskole eller over nettet. Dit drivhus vil se både smukt og eksotisk ud, hvis du vælger nogle specielle planter som f.eks. kaktus, sukkulenter eller måske bambus.

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Torsdag 08:30-18:00, Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Marie

Marie

Gry

Gry

Christian

Christian

Alma

Alma

Dorte

Dorte